Drag

Drag er en motionform hvor hunden udvikler styrke, vilje og udholdenhed. Man benytter den specielle sele, hvor man hægter en kæde eller ligende på . Dette giver modstand mens det følger terrænet og derfor skal hunden bruge krop og kræfter på at trække det frem.

20170125_094802_

Man starter blidt op med max 10-15% af hundens kropsvægt afhængig af alder. Man skal huske at tage højde for hvor meget friktion der er i underlaget, er det fx. sand man går i, skal der ikke så meget vægt til, men hvis underlaget er hårdt og uden så meget modstand kan man sætte noget mere vægt på. Gå dog aldrig på asfalt eller fliser, det er alt for hårdt for hundes poter.

Start med små ture på 1-2 km og hunden må ikke være helt udkørt bagefter. Giv derefter hunden 3 dages pause, hvor den kan restituere.
Efter ca. 4 uger, når hunden er begyndt at have udviklet de rigtige muskelgrupper, øges vægten gradvist med så få g/kg at hunden ikke opdager det.

Start endelig rolig op, der er ingen grund til at gå for hurtig frem, bare fordi man syntes det er sejt at ens hund går med mange kilo. Man skal nok nå dertil, men husk at få bygget hundes muskulatur op på en rolig og forsvarlig måde, for at undgå skader. Det skal heller ikke ende med, at hunden ser det som en sur pligt at gå Drag.
Hvis hunden ikke er fuldt udvokset, kan man sagtens starte med seletilvænning og med meget meget let drag Men husk at man ikke skal belaste hvalpe/unghunde hårdt fysisk og at store/tunge racer er senere udvokset end de små. Istedet kan man bruge dåser som lamer og hunden kan venner sig til, at der er noget efter den.

Efter en god tur hvor hunden rigtig har arbejdet, er det vigtig at få hunden nedkølet på den rigtig måde og få musklerne strukket ud. Dette gøres for at undgå skader og for at kropstemperaturen falder langsomt, hvilket gør at kredsløbet og muskler normaliseres og det giver hurtigere og bedre restituering. Man kan gøre det på forskellige måder foreksempel en gåtur i ca. 20 min (almindelig gang), let massage eller ved udstrækning.

Dette gøres for at få mælkesyre og affaldsstoffer forbrændt i muskulaturen og for at sænke puls og blodcirkulationen stille og roligt. Hvis det er koldt, kan man med fordel give hunden et dækken på, for at kropstemperaturen ikke falder for hurtig, og dette gælder også racer med megen pels. Her kan man se en Newfoundland med et Back on Track dækken.
Det er også nødvendigt at få varmet op inden man går afsted, der kan leg eller en lille luntetur være oplagt.

Kæderne kan man købe i de forskellige marineforhandler, hvor de bliver solgt som ankerkæder og her kender de vægten pr meter, ellers kan man hører ens lokale skrot handel om de har nogen gamle kæder man kan købe.

Imellem kæden og selen skal der være en snor omkring 75-100 cm lang. Den skal forhindre at hunden løfter kæden, en istedet trækker den hen af jorden.

IMG_4962_2   20170110_093318_     DSC_0878_     20161025_092119_     Akio, japansk spids og Joey på drag_     20170123_150143(0)_                 20170123_145516(0)_                 15857287_10154859368984738_319505699_o_

 

Ligger du inde med billeder af din hund, som du gerne vil have på siden, så sendt dem til Webmaster@weightpull.dk
Skriv at hjemmesiden www.weightpull.dk gerne må bruge dem.

Top